Fly – OY-SFU C-182 TRG

cesna182rgt

AFCs faldskærmsflyver er en Cessna 182 TRG. Den er i stand til, at bringe 5 springere op i 4.000 meters (13.200 fod) højde på under 20 min. hvilket er temmelig enestående for et fly af den størrelse og med den vægt. Årsagerne hertil er, at sammen med en 3-bladet propel og turbo (T), der giver ekstra trækkraft, har flyet optrækkeligt understel (RG), der nedsætter vindmodstanden betragteligt.

OY-SFU er for øvrigt det allerførste fly af den model, der fik tilladelse til at flyve som faldskærmsfly i Danmark. Nu har flere andre klubber ‘set lyset’ og anskaffet en Cessna 182-TRG.

Der findes simpelthen ikke andre fly, der er ligeså økonomisk i brug som denne model. I 2007 kunne klubben afdrage den sidste rate til banken, så nu er flyet 100% klubbens ejendom.